Velkommen til solskinssager!

- Og til mit liv, mine tanker og mine anekdoter!

Jeg er en 25-årig studerende fra Jyllands hovedstad, Århus, som sikkert på mange måder ikke afviger fra flertallet. Men måske netop derfor kan du relatere til (og gerne kommentere på) mit liv.

Uden at gå i Oprah-mode ser jeg som udgangspunkt meget lyst på tilværelsen, og det håber jeg kan smitte lidt af på en trist dag. Så læs med og få en bid solskin!

onsdag den 29. september 2010

Du er grim!

Ja, vi har alle vore måder at markedsføre en ny blog!;) Desværre refererer jeg til mig selv. Pt er jeg vanvittigt pose-dame-agtig, fordi jeg ligger syg på 4. dag. Den herlige ingen-varme-før-1.-oktober og kæreste-lufter-lovligt-meget-ud-combo er skurken. Bah!

Dog havde jeg i går aftes en midlertidig optur, da jeg i min febervildelse pludselig kom på den banebrydende ide at udskifte ynke-lakridser og metervare-chips (hey, hvis ikke man må kværne syv poser om dagen, når man er syg, when can you ever?!;)) med frugt. Var vist nået til det punkt, hvor halsbetændelsen ikke længere skulle belønnes med godter, men mere fortjente en hidsig omgang rosenkål. Men som sagt har jeg en kæreste, så den slags hals-hævn kommer vist ikke en selv til gode!;) 

Efter et hurtigt ben-tjek (man kan godt gå lidt i gigt-mode, når man ikke har lavet andet end at ligge i tre dage!) konstaterede jeg, at jeg var good to go. Eller, altså ikke GOOD to go, for fyuh, hvor er der bare en grund til at kendisser ikke sporter kærestens aflagte natbukser, 5.dags-fedtet hår og 80'er regnjakke på den røde løber. Yaiks, jeg var et über-fælt før-billede! Men nu var det jo altså bare lige Fakta, jeg skulle i. Og så har jeg i øvrigt en mærkelig tendens til, at jeg hellere vil gå all in på at være super klam, så folk kan se, der er noget galt (helst som i "puh, staklen har jo feber, men hvor er det bravt, hun kæmper sig afsted" og helst ikke som i "ARGH! Somebody, call 9-1-1!!"), i stedet for kun at luske halv-uheldig rundt, så folk tror, man bare er lidt "bla" generelt (ja, det giver også usandsynligt ringe mening i mit hoved!;)). 

Nå, men afsti afsted mod Fakta som en lidt for entusiastisk deltager til et bad taste-arrangement. Og det var helt cool, at folk gloede uhæmmet (især den del hvor jeg ihærdigt proppede min kærestes stribede natbukser godt ned i de prikkede velour-sokker for ikke at træde i dem (hmr, stur, stur nummer!) gav point på opmærksomhedssiden!), og at den lille pige, der sad bag på sin smækre far, gik fra "Mariehønen Evigglad" til stor-vræl på mindre end et sekund, da de forbipasserede mig, gjorde også kun lidt ondt. Men at jeg på intet tidspunkt havde taget højde for ekskæreste-faktoren var til gengæld en katastrofe!

Det kan godt være, der ikke var helt så mange tilskuere i Fakta, som der var ude i den virkelighed, jeg lige havde forurenet med grimhed, men til gengæld dyrker supermarkedet et meget heftigt spotlight, der på ingen måde kunne siges at komme mig til gode (hellow cirkus-freak med chipse-hud!). Slet ikke da jeg efter at have fyldt kurven og dermed ikke var i den bedste position til escape, opdagede min ekskæreste, som jeg - get this - ikke havde set i næsten 4 år. Men oh yes, selvfølgelig skulle han da lige være flyttet tilbage til landet, til min by og til mit supermarked (altså, jeg tror ikke, han er flyttet ind i Fakta, men you get the picture!) den dag, jeg lignede resultatet af en Susan Boyle og Grev Ingolf-affære.
Så der er vel i virkeligheden ikke noget at sige til, at jeg straks søgte mod en potentiel skammekrog og forsøgte at lege (klovne-)statue i en fjern afkrog af butikken. Men det slog mig, at jeg, trods min meget opsigtsvækkende styling, nok alligevel opførte mig mere diskret ved at liste lidt rundt end ved, som jeg i det meget svage øjeblik bildte mig selv ind, at lege gemme a la struds i et hjørne med bilrens (Nøj, min cykel kunne ellers være blevet pimpet!;)). 

Igen var der dog lige en faktor, jeg havde glemt at tage højde for. Og den implicerede faktisk højde. For hvad hulan er meningen med de der dværg-hylder, de arbejder med i Fakta, hvor man (og her taler jeg desværre af erfaring) bliver nødt til at mime den der "jeg går ned af trapperne"-leg for at være safe. Den stilling gjorde på ingen måde noget godt for mit outfit - eller det faktum, at det var sådan, min (i øvrigt usandsynligt veltrænede - hallo, er jeg med i en film?!) ekskæreste fandt mig. "Nej hej, jeg havde slet ikke set dig...her inde fra den andennederste hylde! - Jeg hopper lige ud af min frøstilling og gi'r en krammer - eller, jeg lugter nok lidt af forrådnelse, så er det håndtryk, vi siger?" 

Nu skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg er i et fantastisk forhold og på ingen måde har nogen følelser i klemme i forhold til min ekskæreste. Men altså, kom lige on, kæreste-karma; beskidt gøgler-klovn i Fakta kunne jeg altså godt have undværet! Jeg prøvede selvfølgelig at forklare min situation, men blev pludselig frygteligt bevidst om, at mit rekord-grimme ydre vist ikke er obligatorisk, bare fordi man har halsbetændelse...Ydmygelsen var i øvrigt total, da han, lige inden vi tog afsked, fiskede en halv ostepop ud af mit hår. Fik jeg nævnt min halsbetændelse?! Ahem...Jeg havde ikke andet i tankerne end at komme ud fra den alt for oplyste og alt for lav-hyldede (jo, det ER faktisk et fair anklagepunkt!;)) butik. Selvfølgelig skulle mit visa-kort lige strejke lidt, mens eks-bassen stod i køen, fordi...well, fordi alt det andet åbenbart ikke var nok. Da jeg havde pakket mine varer og målrettet vendte mig mod døren, var jeg lige ved at banke ind i en yndig lille krøltop, der stirrede op på mig med sine store, brune øjne, tog sutten ud af munden og højlydt konstaterede: "Du er grim!" Hm, I'm with you on that one, sveske! Og nu, farvel!

Da jeg endelig var hjemme i lejligheden igen, var min kæreste kommet hjem. Jeg var temmelig nedtrykt over ikke at have nået at tage et bad, inden han var dukket op. For hey, han er jo trods alt den, jeg helst vil se godt ud for (eller i det mindste bare ren, friseret, i vasket tøj - you name it, red.). Jeg nåede dog ikke at tanke-pyldre længe, før han glad kom hen, gav mig et kys og sagde, jeg så dejlig ud. Det var virkelig en kæmpe løgn. Men den var sød. Og Fakta blev glemt. For en stund!Ü

Godmorgen blog! :)

Og velkommen til verden! 
...og velkommen til læsere? Nej okay, det er nok lidt knaldet og optimistisk at håbe på det endnu. Men når I finder bloggen (eller ved en fejl ender her...ahem!), så velkommen!Ü 

Forudsætningerne for at min blog bliver læst er nok egentlig tosset dårlige. Jeg mener, jeg er selv trofast modeblog-læser og en kæmpe sucker for billeder. De gør på en måde bloggens afsender så nærværende og levende. Sådan bliver det ikke her (no, bare rolig - ikke fordi jeg har tænkt mig at gøre en ende på mit liv!). Gentagne gange har jeg set, hvordan dygtige og vellidte bloggere får overskredet deres grænser, og det vil jeg ikke udsætte mig selv for. Dog vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde har tænkt mig at give jer mindre af mig (hey, en kæmpe sol; hvad mere forlanger I?!;)). Selvom jeg sjældent klæder mig i gult og i så rund en pasform, er det her mig!

Desuden skal der nok komme masser af billeder. Bare ikke af mig. Ikke endnu i hvert fald. 

Og hvad vil bloggen så?
Det er ikke en modeblog...men jeg elsker shopping og modemagasiner. Det er heller ikke en musikblog...selvom musik er en kæmpe del af mit liv, og jeg elsker at gå til koncerter. Det kan på ingen måde kaldes en madblog...til trods for at mad fylder en stor del - i min mave!;) Jeg har ikke kun én interesse, og det tager jeg hermed konsekvensen af.

Så vær beredt på rodebutik og tankestrømme. Og en hel del solskin!